tirsdag den 28. oktober 2014

Solferien er aflyst


"Du skal da bare tage med mig til Thailand til januar."

Jeg forsøger at lokke min vinterdepressive ven. Ikke kun for sjov, for hun ville have godt af det ligesom jeg. Men hver gang jeg bringer hvidt sand, kokosnødder og solskinssamtalen op, vrider hun sig uroligt.

"Njahh, det er jo ikke så godt," siger hun, "for så skal man jo flyve. Er der ikke også sol i Sydeuropa i januar?" spørger hun prøvende, underforstået: "For så kan vi tage toget."

Det er ikke flyskræk, der er problemet – det er selveste hendes grundsamvittighed, der bliver pinagtigt udfordret ved tanken. For fly er i top to over de værste syndere, når det gælder udledning af CO2, og dermed er de som bekendt med til at fremme drivhuseffekten. I betydelig grad.

Ifølge en undersøgelse fra sidste år – lavet af norske Cicero i samarbejde med østrigske International Institute for Applied Systems Analysis, baseret på tyskeres transportadfærd – er biler og fly skyld i 90 procent af den samlede miljøforurening fra transport. Fly er værst, fordi de laver kondensstriber, der næsten fordobler belastningen af klimaet. Striberne fungerer som skyer, der holder varmen på jorden og vupti – øger drivhuseffekten.

Og det er noget med, at hvis vi ikke ændrer adfærd, så vil drivhusgasudledninger fra fly stige med 700 procent i perioden 2005-2050. Det tal kan jeg næsten ikke fatte. Jeg får mareridtsagtige billeder af gletschere, der smelter; isbjørne, der klynger sig til drivtømmer og Bangkok under vand.

Så nej, det er ikke så godt, det der med at flyve. Tis! For der er simpelthen så rart i Thailand, men hvis jeg nu selv er med til at smadre det ved at sætte mig ind i den jumbojet, så bliver jeg nødt til at leve med, at en dobbelt D-vitamin dosis og måske lidt kræftfremkaldende solarium bliver løsningen, når januar med sit Mordor-agtige mørke atter melder sin ankomst.

Det forekommer mig faktisk med ét, at hele spørgsmålet: At komme ud at rejse – eller ikke at komme ud at rejse – er gået hen og blevet et helt vanvittigt luksusdilemma. Har ellers vredet min hjerne for gode argumenter og undskyldninger, der kan forsvare, at tage turen. For guderne skal vide, at jeg drømmer om det hver nat. 

Jeg hørte på et tidspunkt nogle kloge mennesker sige, at det, at vi kan flyve så billigt nu om stunder, er sundt for vores forståelse af andre mennesker og kulturer, og at det ligefrem kan fremme fred i verden. Men så læser jeg nyheder og tænker, at verden sgutte virker særlig fredelig. Argument sparket til hjørne.

Og nej, hvad er der nu pludselig i vejen med togrejser til Harzen? Der er sikkert også pænt om vinteren.

Ifølge regeringens klimaplan fra 2013 er målet, at Danmarks energiforsyning af fossilt brændstof skal være erstattet med vedvarende energi i 2050, herunder den energi vi bruger på transport. Gælder det også fly? Og hvordan gør man det?

Well, der er selvfølgelig nogle forskere, som er i gang med at udvikle CO2-neutralt fossilt brændstof af havalger et sted i USA, men på et tidligt stadie, og udbyttet er foreløbig minimalt (go, go, forskere).

Men i mellemtiden. Før forskerne finder en effektiv udnyttelse af vandplanter. Hvad gør vi? Med de dér fly, som vi alle sammen inklusive politikerne blæser rundt i, om det så bare drejer sig om en smuttur til Nordjylland eller Berlin. Køber vi os fra det med CO2-kvoter i udlandet? Og gør det i sig selv, at gennem- snitstemperaturen ikke stiger med mere end de to kritiske grader på verdensplan? Redder det bjørne og Bangkok?

Og frygtscenariet af dem alle: Hvad hvis politikerne om små 40 år siger: Bare ærgerligt, vi havde en ædel målsætning, men vi nåede den ikke? Det var jo bare en målsætning, ikke løfter. Hvad gør vi så?

Folk holder jo ikke op med at flyve, heller ikke de korte distancer, og specielt ikke, når det er både billigere og hurtigere end at tage toget, hvilket kan forekomme en anelse absurd, når en regering laver ambitiøse målsætninger på klimaets vegne.

Vi kunne vælge det upopulære: at gøre det dyrere at flyve eller indføre fly-klippekortet på samme måde, som man får klip til SU på videregående uddannelser. Et begrænset antal flyrejser per person på et liv. Det har da noget eksklusivt over sig. Vi kunne også bare vælge at blive hjemme, og det gør jeg helt sikkert nu efter denne her snak. For det er virkelig noget skidt det dér flyvning.

P.S. Lad lige være med at fortælle til min ven, at det faktisk bare er, fordi jeg ikke har råd.

Bragt som klumme i Information 21. oktober 2014

Ingen kommentarer:

Send en kommentar