lørdag den 24. marts 2012

Notater fra fortiden. Bøh ...

Det er elleve år siden (2001), jeg begyndte på det dér blogging første gang. Det hed bare ikke blogging, men var en slags virtuel dagbog, der fungerede som en blanding mellem facebook og en, ja - blog. Lunarstorm, hed det. Det lukkede ned i Danmark, men findes stadig i Sverige. 
Det så sådan her ud:  
Meget barnligt look i grunden.     
Nå, men jeg gemte alle mine indlæg. Og lige nu sidder jeg og læser dem igennem. Fuld af forundring. Mest fordi meget af det føles som om, det er fra et helt andet liv, hvilket det jo på mange måder også er. Og så slår det mig samtidig, at der er utroligt mange ting, der ikke er blevet en skid anderledes. Og det er i grunden lidt rystende.
Ud over det - er det underligt blufærdigt, at læse ting, jeg selv har skrevet for så mange år siden. Men jeg er i godt humør, og deler overskudsagtigt ud til dem, der gider læse med over skulderen. Men jeg advarer: Det kan være kvalmefremkaldende. Og irriterende læseuvenligt, da jeg kan ikke få lov at dele teksten op i afsnit. Ved ikke om det skyldes, at jeg har copy/pastet så heftigt - men nu gider jeg ikke prøve at rette mere, for resutatet bliver det samme hver gang. Pis osse. Teksten er også lige lovlig lille. Nå.
Hmm. Here it goes. Timestamp 2003:  
Lunarstorm - PostDate: 2003-02-28 23:40
Access: Public
ReadCount: 9
Subject: Bekendelses tid.
Body:
---
Lad det være sagt med det samme. Jeg føler mig sprød som en småkage. Lykkelig i små stjernekaster momenter, melankolsk grænsende til det sentimentale en tredjedel af tiden, effektiv og neutral som en dronning en anden tredjedel. Den sidste del sovende i mit hvide drømmeland af dyner, og med fuld tryk på det ubevidste, der manifesterer sig som glasklare drømme, der hele den lange dag kører som surrealistiske filmstumper på nethinden.
Jeg mangler kun så lidt så lidt for at bryde igennem med et fokus på, hvad jeg skal. I mit liv.
Uanset hvor meget jeg prøver at skabe små oaser af tid til at gøre det, jeg hele tiden går og samler materiale til, nemlig at få skrevet nogen sammenhængende og vedkommende sætninger, så er der altid noget praktisk, der kommer i vejen, eller en telefon, der ringer. Jeg burde ansætte en butler og smide telefonen i havnen. Ja jeg ved det godt, lad dog lortet flyde og go...men hvorfor gør jeg det så ikke bare? Godt spørgsmål, jeg kan ikke svare lige nu.
Livet skal være let. Livet skal leves sammen med andre mennesker og ikke bare være et eneliv. Jeg har svære symptomer på navnløs kærestesyge. Når jeg ser et par, der kærligt og velkendt aer hinanden over håret og giver hinanden et kys, som de har givet hinanden millioner af, kan jeg næsten fysisk selv mærke det. Jeg griber mig selv i at stirre, på samme måde som et målløst og nysgerrigt barn, der ser noget for første gang. Og jeg kan ikke gøre for det, jeg gør det bare.  Dybt optaget af andres relationer bliver det tilsvarende ulideligt bagefter at gå alene hjem, velvidende at ingen venter. Ikke selvynkende eller i bitter misundelse på de andre. Tværtimod. Men en følelse af at nu er grænsen simpelthen nået for, hvor lang tid jeg skal leve alene længere. Det føles slet og ret forkert nu at sidde helt mutters alene og høre natradio og skrive dagbog i sengen. Det er trist og kedeligt, jeg kan mærke, at jeg trænger til at være en del af et andet menneskes liv, på den måde man er som kærester. I tykt og tyndt til døden os skiller...lyder det banalt? Hm livet er underligt banalt i al sit komplekse morads, hvor ingen mennesker tænker fuldkommen det samme og alligevel er så ufatteligt ens i bund og grund.
Tænker over, hvor svært det er at komme til enighed om noget med andre mennesker. Der er altid bitte små nuancer i menneskers overbevisning. Nogle gange større. Det er vel derfor, der altid er krig et sted ...
Og i dag har jeg haft besøg af min familie og min bedste veninde fra Jylland og hendes lille pige og hendes kæreste. Mens hun ammede den lille, spiste hun en flødebolle, som hendes kæreste trykkede på, lige da hun skulle til at tage en bid, så hun fik skum om munden. Så tog hun flødebollen og tværede den ud på hans næse. Og sådan sad de så i lang tid uden at gøre noget ved det. Fnisende. Og de mennesker, som jeg kender som min familie, var rolige, afslappede og tog sig tid sammen. To små babypiger født med to dages mellemrum lå og knirkede og kiggede med øjnene spærret op.  Og jeg elsker dem alle sammen meget, meget højt, og jeg fik min arv fra min mormor og morfars hus, en lille hvid porcelænsand med et knækket ben, en fin æske fyldt med spillekort og et gammeldags krøllejern.
Hvor er det dog fantastisk at elske nogen og føle gengældelse.
================================================================================
Lunarstorm - PostDate: 2003-03-05 14:04
Access: Public
ReadCount: 5
Subject: Walkers
Body:
---
Pure Butter
Shortbread Highlanders.
Keemun the, au lait.
Rød North State filtercigaretter.
Breve returneret til afsender (mig) som følge af bedsteforældres død.
Det kan man godt få tre timer til at gå med, og det virker ovenikøbet vigtigt. Meget vigtigt.
================================================================================
Lunarstorm - PostDate: 2003-03-18 13:53
Access: Public
ReadCount: 4
Subject: Nå.
Body:
---
Hvem sagde langt ude?
Har nogen ringet dig op måske
og har du lagt en besked
efter hyletonen i mit øre?
================================================================================
 
Lunarstorm - PostDate: 2003-05-28 00:03
Access: Public
ReadCount: 6
Subject: Pral
Body:
---
er det at bekendtgøre:
At jeg har pudset vinduer i hele min lejlighed i dag, vasket de letteste gulve og støvsuget resten.
Det har absolut ingen interesse for den eventuelle offentlighed. Overhovedet. Men jeg måtte bare sige det, derfor er det pral.
Hvorfor er det interessant for den eventuelle offentlighed at vide, hvem kronprinsen dater og hvorfor? Tænk hvis det var mig, og ingen overhovedet vidste det, altså bortset fra Frederik og mig? At historien med Mary D. bare var noget, vi havde iscenesat for at få FRED?
Det ville iøvrigt også være pral. I dette tilfælde løgnagtig pral, men alligevel. I kan jo heller ikke vide, om jeg lyver om min rengøring, som stadig er totalt uinteressant. Vel?
Jeg kunne også komme med noget namedropping, delagtiggøre jer i hvilke kendte mennesker jeg kender, og jeg kender en del (pral igen). Men hvad ville jeg, de eller I få ud af det?
Passer det overhovedet? Kender jeg overhovedet så meget som en eneste skide halvkendt tilnærmelsesvis berømthed?
Er det egentlig interessant? 
Hvad er?
Når det bliver personligt vil nogle sige, og det vil jeg også.
HA tænk lige over det.
Eller lad være, lad endelig være, det er nonsens det her, tåbelig nonsens.
================================================================================
Lunarstorm - PostDate: 2003-06-01 01:57
Access: Public
ReadCount: 6
Subject: Optur - gårsdagens...
Body:
---
OOOOOOKKKKKKAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY.
ER OPTAGET
På DJH
1.SEPTEMBER
HURRA
Så SKETE DET
LYKKEN VAR LUN
OH HAPPINESS...JEG GLÆDES.
================================================================================
Lunarstorm - PostDate: 2003-06-07 22:19
Access: Public
ReadCount: 8
Subject: Mellem drøm og virkelighed
Body:
---
er der et felt. En lille kerne af noget, jeg har svært ved at beskrive. En art glasklokke som jeg har befundet mig i den sidste uges tid. Men den er ikke hermetrisk tillukket. Små sprækker af lyde og indtryk siver ind, jeg selv siger vidst også noget indimellem, mest i form af jubelskrig og spontansang. Men mest imellem mine spontane anfald af pludseligt opstået narkolepsi. Jeg falder i søvn konstant, som var der en krise, jeg skulle igennem. Og joh der er vel en krise kørende, men denne gang til behagelig afveksling, med positivt fortegn.
Jeg er vidst nok meget meget glad. Men min krop skal bare lige lære at fatte tanken. Eller omvendt.
Se pinsesolen danser over skyerne.
================================================================================
Lunarstorm - PostDate: 2003-08-27 21:59
Access: Public
ReadCount: 10
Subject: Afsked er så svært - med det man har kært.
Body:
---
Bliver pludselig grebet af en ellers ikke tilstedeværende følelse midt i al mit flytteri: Tænk hvis jeg aldrig kommer tilbage til denne her lejlighed igen? Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på. Det er jo min lejlighed, min så meget at jeg slet ikke kan bære det. Den har lagt rammen om mit liv siden 1997 eller ihvertfald været mit faste udgangspunkt. 
Her er alle tanker blevet vendt med alle, og vin er så rigeligt blevet skyllet ned imens. Så mange søndags morgener har jeg ligget i min seng, med vinduet åbent og lyttet til Vesterbros kirker, der har bimlet om kap med hinanden og overdøvet den ellers så stille søndagsby. Jeg har trampet gulvene i hak med mine dansesko og har måtte bruge baljer af vand til at rette det værste ud bagefter, her er blevet sunget i vilden sky med og uden akkompagnement, grinet så det raslede i rørene, grædt så heftigt at det må være sivet til underboen - mindst 100 liter. Her har alle mine glæder og alle mine sorger og det midt imellem, fået frit spil. Det har nogen af de andres også, især nok Christinas og Danielles. De boede her jo.  Her har jeg holdt seks fødselsdage. Min morfar har været her... uanset hvorhen i verden jeg flytter nu, får jeg aldrig mere besøg af nogen bedsteforældre. Familie, venner, bekendte, hunde, babyer, naboer har været en del af dette liv. Det er en underlig tanke, at jeg skal flytte herfra nu, og det er som sagt faktisk først i dag at jeg tænker over det på den måde. Ellers har jeg været rimelig usentimental omkring det.
Men nu vil jeg sige farvel til min lejlighed. På samme måde som man siger farvel til et menneske, der aldrig kommer tilbage. Og alligevel ikke helt jo ... Men jeg vil gøre det, for ligenu synes jeg, det er det sørgeligste i hele verden, og det er som om, lejligheden også synes det. Lige nu. I dag.
Det er som om, jeg må slippe min energi ud af vinduet, så der kan blive plads til andre. Det virker mest fair. Lyder nok underligt, men det er følelsen...
Farvel kære lejlighed. Vi ses nok en dag.
================================================================================
Some things change - some things don't. 
Apparently.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Der var en fejl i denne gadget