Vi befinder os i Det Falske Forår. De fleste af os har efterhånden fået opbygget en ansigtskulør, der ligger og roder et sted henne i nuancerne; hvid over i blålig - changerende over i gennemsigtig med et fint stænk af tørre, røde pletter og lidt mørke rander under øjnene. Vi er lige så stille - kollektivt - ved at kollapse af D-vitaminmangel. Faktisk ligger de fleste af os som fisk, der er blevet kylet ud af akvariet og gisper efter vejret i fosterstilling på vores sofaer iført uldsweatre og ragskokker med klaprende tænder, mens vi på fast klokkeslet fem gange i timen sukker og stønner og nipper lidt til vores Earl Grey. Akke-ja.
Et klima som vores animerer ikke ligefrem til at hive stiletterne frem fra skabet, sætte en chique hat på sned og springe ned ad trapperne med en luftig kjole flagrende om benene. Det er for koldt, for upraktisk og for skørt, når det kun er sommer 14 dage om året. Why bother? Bare for at gå på arbejde, café og indkøb.
Fint nok. Så vi har vedtaget, at det er ok, at vi allesammen går rundt i ens, billige grå, brune og sorte dynejakker fra H&M - de samme sorte vinterstøvler med snører, og stort set ens blå jeans.
Men for satan, hvor er det kedeligt.
En empirisk undersøgelse, lavet i den forgangne uge på Vesterbro, konkluderer helt utvetydigt: Vi ligner allesammen hinanden i bundter af sort-blåt-brunt. Kun sjældent har der i undersøgelsen været afvigelser, og hver gang en afvigelse har åbenbaret sig i form af et par klik-klakkende sko i pangfarver, en figursyet frakke, en opsat frisure, et make-up'et ansigt, et skarpt jakkesæt, en lårkort kjole med tilhørende fine nylonstrømpe-ben, et pink halstørklæde og et par røde støvler, en læbestift smilende mund eller en virkelig fancy pels, har det vakt opsigt.
Og hov. Der kom du så lige gående hen ad fortovet sammen med din veninde. I får øje på hende dér super silden, med stylet frisure, make up, stiletter, fine negle, strømper, nederdel. Hele outfittet er perfekt, skruet op og er sexet. Og det vækker opmærksomhed.
Vi zoomer lige ind og kigger på, hvad der sker i sekunderne efter, hun har passeret jer på gaden.
Jo, den er god nok - det sker rent faktisk: I vender jeres blikke mod hinanden - sigende blikke med løftede øjenbryn, og så falder den tørre kommentar, som lyder noget i retning af:
"Helt ærligt, er det ikke liidt koldt at gå i stiletter og så tynde strømper nu?"
Gensidig nikken.
"Så du, hvor høje de sko var? Rimelig overdrevet make up - og hendes negle - de var godt nok lange hva'?"
Og så starter I en diskussion, hvor I på forhånd er enige om udfaldet, der handler om, hvor lange negle egentlig må være, før det er enten: 1. For billigt (luderagtigt) 2. For upraktisk og uhygiejnisk 3. Bare grimt!
I får også lige flettet ind, at hun måske også i virkeligheden var lidt for gammel til at gå i SÅ kort nederdel - og at hendes udskæring var lige til den dybe side.
Men hvorfor? Hvad er det, der skaber den reaktion? Hvorfor ikke vende det om og lige anerkende, at her gik sgu én, der virkelig var tjekket at se på - havde gjort sig umage og var lidt lækker?
Misundelse? Gamle nedarvede fordomme om alder og påklædning? Egen frygt for at skille sig ud? Jeg ved det ikke. Men det er jo rigtigt, at folk, der skiller sig ud bliver kommenteret. Hvis damen, der gik forbi havde været 60, og havde gjort sig samme anstrengelser for at komme til at se lækker ud, så havde kommentarerne været ti gange hårdere, for det er absolut forbudt - åbenbart - at gøre noget ud af sig selv, når man bliver gammel.
Sikken en øv-holdning. Vi har kun ét, lille, snoldet og relativt kort liv at leve. Hvorfor så ikke få det maksimale ud af det, også når det gælder vores tøj og fremtoning? Det er sjovt, det giver selvfedhed på den fede måde og kan være skideflot. Kapow, her kommer vi, vi har en fest - også til hverdag. Yes, og se lige hende dér med de røde stiletter. Ser det ikke bare dødscool ud?
Bevares, det er selvfølgelig helt frivilligt, hvilke tekstiler du og jeg vælger at svøbe vores kroppe i. Og jo, jo, det er mere praktisk med snørestøvler, jeans og dynejakke i det her lortevejrs-land, og vores mødre sagde også, at det var bedst, at vi tog uldne underbukser på om vinteren. Og jo, det er også 100 procent frivilligt, om man vil genere sin hud med make-up eller smøre kemikalier ud over sine negle eller risikere at vrikke om på fødderne iført høje sko og støvler. Og det er heller ikke altid, vi gider eller orker at gøre så meget ud af en skide tur ned i Netto, og det er fair nok - det hele.
Men her er så sindssygt gråt og kedeligt otte ud af 12 måneder, og vi kunne gøre det hele bare en snas mere festligt, hvis vi orkede at fyre den lidt mere af - også somme tider på hverdage. Og hvis vi nu lod være med at bitche, når andre vælger lidt disco i deres liv, måske ligefrem "likede" dem irl, så ville sommeren måske vare længere?
Suk. Ja, jeg ved det godt. Verden har i dén grad andre og mere alvorlige problematikker at byde på, og det er i bund og grund fjollet, at tale om og gå så meget op i påklædning.
I særdeleshed andres.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar