Ja, jeg ER skidesur. Træt, spekulativ og irritabel (nej, jeg er f...... ikke præmenstruel og har aldrig været det). En snerpe, en karpe, en pulverheks og en furie af et fruentimmer. Og så gør vejret det jo ikke bedre.
For jeg gider bare ikke se på dem, blev der sagt. De dér liderlige, forelskede, latterlige par, der trimler om i hed omfavnelse og dybe kys på de offentlige græsplæner, hver eneste gang det bliver forår. Punktum. Gå nu bare hjem og knald og lad os andre sidde her og misse med øjnene gennem vores alt for lyse solbriller og skifte kulør fra blåhvid til rødlig i fred.
Det begynder altid uskyldigt. Et lille kys. Fair nok. Lidt flere kys og lidt krammeri. Ok da. Så lige en hånd ind under t-shirten og grams, grams så kører det. Samleje med tøj på. Voila! Herligt. For dem. Og selvfølgelig også helt fint for publikum, hvis publikum altså nyder at være voyeurs til andres sexliv. Hvis jeg har lyst til at kigge på andre, der har sex - med eller uden tøj på, så vil jeg egentlig helst selv bestemme hvornår, og ikke mindst hvor. Altså som i: Jeg skal nok selv finde ud af at opsøge det, hvis det er det, jeg har brug for. Det her tøjlesløse parkknalderi ved højlys dag er bare for meget. Pisseprovokerende faktisk.
Og ja, det er selvfølgelig ekstra pisseprovokerende, fordi jeg ikke selv - for guderne må vide hvilken gang - har én jeg kan gramse på. Ikke at jeg - hvis jeg havde - ville lave parksexscener med vedkommende - nødvendigvis. Faktisk tror jeg lige dér, at jeg ville have en slags pli overfor de kæresteløse, længselsfulde, for hvem solens varme på huden - i flokken af tilsyneladende evigtglade mennesker på græsplænen - i en eller anden grad bliver en konstant, insisterende, prikkende pegefinger på brystkassen som påmindelse om, hvordan det KAN være, når yndige frk. forår stikker snotten frem.
Der er ikke noget formildende at sige. Jeg ER skidesur, jeg sagde det jo. Og snerpet. Single.
Pffhh.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar