torsdag den 15. november 2012

Skriveblokeret i USA - nu med fotos

Ok. Giver fortabt. Kaster håndklædet i ringen, som man siger. For jeg får jo intet fortalt. Specielt ikke når jeg er så doven, som jeg tilsyneladende er, når det kommer til bloggen her. Eller - dovenskab? Faktisk tror jeg nok, det handler om så meget andet, når alt kommer til alt. Men jeg havde faktisk - helt fra begyndelsen - en intention om at være rejsende onkel Mac (I ved ham fra Fragglerne) og skrive den ene svedige historie efter den anden, og efterlade alle, der gad læse - med tungen ude af halsen af spænding, sød misundelse og udlængsel.

Men suk og ak. Af flere, ikke helt let forklarlige grunde - ikke engang for mig selv, gik der skriveblokering i skidtet.

Jeg havde gudhjælpemig oven i hatten en intention om at være freelance journalist på turen. Men det er heller ikke blevet til ret meget. Jeg er ikke rå nok til at fræse alle de historier i hus, der skal til for at oppebære et bare nogenlunde indtægtsgrundlag med de "symbolske" lønninger, der generelt tilbydes, selvom idéerne ikke umiddelbart har manglet.

Hvad gør en utjekket, doven, kontrær idiot så? Ingenting. Tager på rejse i Guds eget land og skriver ikke hjem. Og hver gang jeg så endelig forsøger, som nu f.eks. vil det absolut ikke, som jeg gerne ville. Og skabelonen til den gyldne fortællesætning, der burde være banket ind med blyanter og spiralrygnotesblokke på Journalisthøjskolen fungerer heller slet, slet ikke:

Jeg vil fortælle, hvor spændende det er at være i Californien og omegn ...

I kan godt se det ikk'? Det er en tynd omgang uden specifikt greb om sagerne. Overhovedet. Man kan ganske enkelt ikke vride noget interessant ud af en fortællesætning, der er så dårligt vinklet. Come on dame for Saddam da. Der er jo hundredevis af emner at tage fat på. Det begynder nærmest at blive pinligt.

Der har f.eks. lige været valg (Guuud, har der det?) Og vi var her, da det skete. Ohh yes - vi. Jeg har haft det bedste selskab i hele verden de sidste knap tre uger - af den dejligste mand, jeg kender, der fløj hele vejen hertil for at holde lidt ferie sammen med mig. Og det har simpelthen været så fedt.

Vi har rørt ved de mærkelige træer i Joshua Tree og flippet ud hvert femte sekund over, hvor smukt der var i den stenede, eventyrlige ørken.

Syrehul/myrehul?




Syrebase Alpha



Her holdet bag DR's børneprogram Kik-Kassen tog på syretrip i 70'erne?

Blå mand på syret Camp Ground.

Godmorgen udsigt fra Syrebilen

Vi har vandret rundt i Grand Canyon og mærket det store sug i maven og dødsdriften rive i vores imaginære vinger, der fik lyst til at folde sig ud og tage os på flyvetur ud over kanten.












Vi har set Las Vegas bling - bling, glimmer, glamour, bad craziness pakket ind i udefinérbar tristheds-stemning. 




Tjekket en våbenbutik ud. Mød dem på Facebook ...


Oplevet Death Valleys varme, salte, stenede, sandede og hjerteskærende smukke ørken - set og hørt coyotes der hylede ganske tæt på om aftenen og vi har hilst på store, sorte, blanke, megaseje ravne.












Vi har spankuleret rundt i solskin på Castro og Mission i San Francisco og nydt mangfoldigheden og drukket fantastisk kaffe - da vi endelig fandt den.


Jo, jo, han ER nøgen.






Set kunstnerisk, eksperimenterende pornofilm på Center for Sex and Culture (desværre ingen billeder), hørt jubelskrig fra folks huse, da det lå fast, at Obama havde vundet,




shoppet i fancy butikker, væltet os i burgere og drukket Millers og Coca Cola.



Vi har mødt søde og interessante/interesserede mennesker overalt, fået komplimenter fra fremmede på gaden om alt fra tøj, tasker og hænder. Og i al den tid jeg har været her uden ham den søde mand, har jeg har oplevet gæstfrihed helt ud over det sædvanlige af søde, søde venner.

Mød Paul & Trine:
                                

Og Britt & Justin:


Jeg har set et vaskeægte freakshow på Venice Beach (gik ikke ind - turde sgu ikke).





Moderne hippier.

 

Jeg har mødt overvældende stor overbevisning.


Tudet lidt over en stor, stor Neil Young koncert i Hollywood Bowl.


Og jeg har væltet rundt en hel dag til Folsom Street Fair i San Francisco og set et ganske bredt udvalg af befolkningen nyde at få smæk midt på gaden.


 Og have en fest.


Og være (næsten) nøgne.


 I bund og grund en hel del at skrive hjem om ikk'? Fineste historier oven i købet.

Men sådan blev det altså ikke lige - i denne omgang.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Der var en fejl i denne gadget