The Fool

Tarotkortet "The Fool" viser en nar (sjovt nok).  Han er så optaget af at fjolle rundt, at han ikke ænser, at han er ved at tage et skridt ud i afgrunden. 

Vi lader billedet stå et øjeblik, som man siger ...

 

The Fool eller Narren indikerer at der er behov for forandring i livet. Det er på tide at ruske op i alt det gamle og få smidt det ud, der tynger og samler støv. Noget med at springe ud i det ukendte og tro på, at alt ordner sig.


Når Narren dukker op, er det for at sætte tingene i perspektiv.  Måske har vi brug for at erkende vores egen naragtighed. Den viser,  at vi er på vej ind i et nyt område, som vi ikke tidligere har dyrket eller har erfaringer med. Det er den barnlige uskyld og nysgerrighed, der driver værket og får os til at søge nye udfordringer.

Narren er det rene og uskyldige barn, der netop er på vej ud på selvudviklingens rejse. Han er ubevidst om, hvilke farer, der lurer på ham. Han er bare glad og spontan. Han er den ubesindige vandringsmand, der netop er ved at træde ud over klippekanten. Man kan måske tolke ham som sjælen før oplysning, han er det nyfødte barn på vej ud i oplevelsernes verden, og han er det anarkistiske princip.


Narren har overlevet til vore tiders spillekort, hvor han er Jokeren eller snydekortet, der er fritaget fra alle regler. Narren har samme betydning i tarotten. Hans nummer er 0, og han kan placeres både før og efter de andre kort i Den Store Arkana, og han kan sættes ind overalt i rækkefølgen. Nummer nul – står for helhed, solen, alt indeholdt i ét og alt den slags små-okkulte halløj.

Velkommen
Godt så. Jeg bekender kulør for første gang på denne spritnye blog. Men hvad er det så, der er så magtpåliggende vigtigt at få sagt - og ovenikøbet så forbandet langt, at det ikke kan skrives med 120 tegn på Twitter eller opsummeres i et subtilt statement på facebook? Se det - mine endnu ikke eksisterende læsere - har jeg selv stadig ingen anelse om. Men jeg ved, at hvis jeg ikke bare en gang imellem vover pelsen og kaster mig ud i noget nyt, så sker der ingenting. Og det skal der sgu. Jeg ved også allerede nu, at der nok ikke bliver lagt fingre imellem, når vi kommer derudaf. Det vil sikkert overraske mig selv.

Det er i øvrigt for min egen skyld, jeg primært har lavet denne blog. Jeg er nemlig som de fleste andre mennesker et egoistisk, navlepillende dyr, der bare er vild med at se mig selv i spejlet.

Titel på bloggen?
"Bekend kulør, min pige",  er egentlig titlen på en krimi af Peter Cheyney - en engelsk journalist og krimiforfatter, der har udgivet en ordentlig røvfuld bøger. Han døde i 1951.  Men altså denne krimi fandt jeg for nogle år siden i min morfars gamle restlager fra hans dage som antikvitetshandler og marskandiser. Og tog den. På grund af forsidebilledet, der er fantastisk sejt, som så mange andre krimiforsider fra den tid også er det. 

Jeg ville egentlig have revet forsiden af bogen (og en hel masse andre bøger, som jeg også tog den dag) og brugt til et eller andet kreativt projekt, men har besluttet, at lade dem leve. Jeg har ikke læst bogen, hvilket egentlig er åndssvagt, men det har jeg altså ikke.

Hvorom alting er, så kan jeg godt lide den titel, eller det blognavn, som det jo så er blevet til nu - også.
Det kan man jo så bruge lidt tid på at tænke over. Eller lade være. Hvis man synes, det er bedst.

Hold spændingen oppe.