Invitation til kaffeslabberas

Jeg. Gik. I. Stå.

Den slags kan ske, og det skete. Men nu har jeg ryddet op, sadlet om og rettet ryggen. Det var tiltrængt.

Træt af smeltende jordbæris med cremegul topping i cirkus-layout kastede jeg det hele i papirkurven, spartlede de værste huller og kørte en tur med sandpapiret. Købte ti liter hvid vægmaling og begyndte forfra. Resultatet er blevet helt ok, synes jeg. Her er i hvert fald rarere at være nu. 

Og så har jeg foræret mig selv en retning, lidt struktur og en fin lille dogme-krykke at klamre de gamle, rystende hænder til.

Hey - hør hov, du læser jo med. Dejligt at se dig og velkommen tilbage. Forsyn dig nu endelig, der er mere, hvor det kommer fra. Tag en kop kaffe og en lille skarp - en pebermyntepastil med en smøg til. Snup en hindbærsnitte - lad æblerne ligge. Lad håret hænge ned og tag dig en spiller - husk dine piller.

Det begynder igen på søndag.